Labyrint, Café og Forestilling

Søndag den 11. marts kl. 10:00-13:00
OBS! FULDT BOOKET / IKKE FLERE LEDIGE PLADSER

Af: Ørkenfortet, AFUK og Mr. Jack & The Dear Ones
Målgruppe: for alle fra 5 år
Sted: AFUK, Enghavevej 82B (i baggården bag Cph Skatepark)
Varighed: forestillingen varer 40 min.
Pris: gratis OBS! FULDT BOOKET / IKKE FLERE LEDIGE PLADSER
NB. DER SKAL BOOKES PLADS PÅ FORHÅND ved at skrive til rene.toft@kff.kk.dk eller lasse@zeppelin.dk

Åbent Hus hos AFUK fra kl. 10-13 med café med sunde snacks, en spændende teaterlabyrint at gå på opdagelse i samt den skønne nycirkusforestilling ‘Pludselig en dag’ (starter kl. 11:00).

AFUK danner til daglig rammerne for et levende uddannelses- og foreningsmiljø for børn og unge, og i eftermiddags og aftentimerne tilbyder husets foreninger bl.a. undervisning i cirkusleg, gulvakrobatik, luftakrobatik, Nycirkus forestillinger og meget meget mere.
I anledning af teaterfestivalen åbner vi dørene til en søndag med leg, oplevelser og en snackpause i cafeen.

FORESTILLING KL. 11.00: PLUDSELIG EN DAG

Foto - forestillingenNår klokken bliver 11:00 kan man i AFUK’s sal opleve forestillingen ”Pludselig en dag” – et ordløst maskespil, der tillader forskellige fortolkninger, følelser og fri fantasi. Den handler om mødet mellem Jack og Daisy May: to mimiske og finurlige skeletter med drømme og mod på livet. De to skeletter undersøger rammerne for par- og familieforhold, og forsøger deres bedste på at passe ind i normen ”far, mor og barn”.        De sætter vores tilværelse i perspektiv med deres skæve og fjollede tilgang til livet. Alt er ikke forklaret, og skeletterne gør måske ikke alt på almindelig vis.

Det er en familieforestilling fra 5 år og op, varer 35-40 minutter, og spilles af Mari Vincentz og Signe Marie Erichsen. Akkompagneres af musiker Carsten Konow.

%d bloggers like this: